onsdag den 22. maj 2019

qr

https://youtu.be/ErrW6vYz6NE


<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/heICDzUiTSo" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>


tirsdag den 14. maj 2019

One blog a day keeps the dokter away

Transfer


Hvordan skabes der nær transfer?
Hvordan inviteres den resterende gruppe af elever, som ikke er motiveret for at anvende cnc. teknologi med i fællesskabet omkring cnc maskinerne. Selv om den enkelte elev ikke er vant til at anvende cnc teknologi, og den nære transfer kan være svær at genkende, da de tekniske faciliteter på praktikstederne ikke er til stede, Det er vigtigt at få elevens øjne op for denne teknologi da deres job ellers forsvinder anden steds hen,
 Måske er vi som lærer ikke dygtige nok til at forklare eleverne hvad det vil sige at være møbelsnedker i dagens Danmark. Hvordan sikre jeg at det eleven lærer på skolen også bruges på arbejdspladsen og omvendt. Er det muligt forsat, at udvikle motivation hos eleverne, således at der indtænkes mål for egen læring og samtidig flyttes grænser for elevens selvopfattelse af at være møbelsnedker.  
For det skal kunne give mening, at anvende cnc teknologe skal det være klart for eleven, hvorfor det er så nødvendigt. Her vil der for mange elever være tale om fjern transfer, da der ikke forefindes cnc teknologi på praktikstedet, vi kender det måske fra os selv, da vi gik i skole. Vi havde en bred vifte af forskellige fag, nogle mere spændenede end andre, og ofte spurgte vi os selv om hvorfor skal jeg lære om netop dette emne, jeg var i hvert tilfælde ikke i stand til at koble det lærte med den virkelighed der senere mødte mig år senere. Samme udfordringer vil der være for nogle elever. At forstå vigtigheden i cnc teknologe og inddrage sig selv i denne kontekst. Jo tydeligere budskabet er jo større chance er der for at budskabet forstås, og bliver meningsdannende hos den enkelte, så eleven undgår at uddanne sig til en virkelighed fra i går, men kan se sig selv i en mere nutidig kontekst, hvor møbelsnedkeri i dets oprindelse er en døende branche.

Tiltro til egen evner kræver selvtillid.

En forudsætning for transfer er, at man har lært det der skal anvendes. At man har lært det så godt at man kan anvende det. Træning i at se nødvendigheden i at anvende cnc teknologi fremmer transfer klimaet. Og jo mere eleven øver sig desto større er chancen for at eleven lærer stoffet, her har underviseren en positiv indflydelse på transfer (Nijman et al.,2006) Hvis undervisningen er tilstrækkelig positiv kan det være med til at nedbryde og overvinde nogle barrierer.  Og hvis dette opstår kan eleven bruge det lærte i nye sammenhænge. Underviserens støtte i læringsporcessen giver øget transfer (Cromwell og Kolb,2002.) Sammenhængen er indirekte, idet underviseren påvirker transferklimaet, accepterer vigtigheden af cnc teknologi, men overdreven støtte vil opfattes som utidig indblanding og have negativ indvirkning på transfer.Med instruktions videoer er der en konkret anvendelssammenghæng og videoen vil være med til at muliggøre en nær transfer, da sted og tid sammensmeltes. Det vil være op til den enkelte, om instruktion ved maskinen er nødvendig, da instruktionen også er blevet videreformidlet i teorilokalet. På den måde tilgodeses den elev der har forstået stoffet, og gerne vil klarer sig selv, motivationen vil her ligge i at eleven er delvis selvkørende. Lærerens tid kan således bruges bedre ved elever der har mere brug for en til en undervisning. 



onsdag den 8. maj 2019

undervisnings differentiering

Undervisnings differentiering i mit til tilfælde over opgavers forskellighed, sværhedsgrader og den måde jeg hjælper til opgaveløsningen. På den måde vil jeg mene at undervisningen er tilpasset eleven, og ikke eleven der er tilpasset undervisningen.
Undervisningen er en blanding mellem aktiv undervisnings form hvor undervisningen tilpasses læringsrelevante forskelligheder. Undervisnings differentiering  er et forsøg på at optimerer læringsudbyttet for alle. og proaktivt hvor det er hensigten at finde den enkelte elevs præstationsgrænse.
I mit undervisnings univers, gælder det ikke om at tilrettelægge særlige forløb til enkelt elever, men at støtte eleverne til at blive lige så dygtige de kan. Det kan ske på mange forskellige måder.
Hos os på teknisk skole, møbelsnedkerlinien har vi eleverne på hoved forløbene i 5 uger, fordelt således: 1 uge teori, tegning osv. samt 4 uger i praktik.
Der vil i den første uge være stor vægt på tegningsdelen da eleven efterfølgende skal fremstille det de har tegnet. Efterfølgende 4 uger er så selve produktionen, hvor eleverne bliver introduceret til forskellige maskiner.
Alle hoved forløbene er skruet sådan sammen, at der er en række opgaver eleverne skal igennem. Der er dog valgmuligheder på hver forløb, valgmulighederne er af en karakter der muliggør differentiering i sværhedsgrad, således kan læringen gennemføres i elevens nærmeste udviklingszone (Vygotsky)
Det er op til den enkelte elev i samråd med læreren at vælge en opgave hvor den enkelte elev oplever at stoffet har en tilpas sværhedsgrad. Alle opgaver er tildels forudbestemt, således at der er taget hensyn til diverse læringsmål og maskiner de skal igennem, men den enkelte elev må gerne ændre på design. På den måde vil det opleves som elevens eget projekt, og motivationen vil være intakt. Jeg er stadig overbevist om at motivation er den største drivkraft hos mennesker. Så kan man kalde det elevstyret eller lærerstyret, elever lærer forskelligt, der findes elever der bedst lærer ved lille lærer involvering og så er der elever der lærer ved stor læreinvolvering.
Det kan være svar på.
Hvad: Det der skal læres ( udstukket af snedkernes uddannelse)
Hvorfor: For at kunne begå sig som møbelsnedker
Hvordan: Læs ovenstående

( Kolb )
Illeris:


Den undervisningsdifferentiering der sker i klassen sker via den indre differentiering da det sker inden for den samme undervisningsramme.
Der i opgaveformuleringen indbygget en differentiering