onsdag den 22. maj 2019

qr

https://youtu.be/ErrW6vYz6NE


<iframe width="560" height="315" src="https://www.youtube.com/embed/heICDzUiTSo" frameborder="0" allow="accelerometer; autoplay; encrypted-media; gyroscope; picture-in-picture" allowfullscreen></iframe>


tirsdag den 14. maj 2019

One blog a day keeps the dokter away

Transfer


Hvordan skabes der nær transfer?
Hvordan inviteres den resterende gruppe af elever, som ikke er motiveret for at anvende cnc. teknologi med i fællesskabet omkring cnc maskinerne. Selv om den enkelte elev ikke er vant til at anvende cnc teknologi, og den nære transfer kan være svær at genkende, da de tekniske faciliteter på praktikstederne ikke er til stede, Det er vigtigt at få elevens øjne op for denne teknologi da deres job ellers forsvinder anden steds hen,
 Måske er vi som lærer ikke dygtige nok til at forklare eleverne hvad det vil sige at være møbelsnedker i dagens Danmark. Hvordan sikre jeg at det eleven lærer på skolen også bruges på arbejdspladsen og omvendt. Er det muligt forsat, at udvikle motivation hos eleverne, således at der indtænkes mål for egen læring og samtidig flyttes grænser for elevens selvopfattelse af at være møbelsnedker.  
For det skal kunne give mening, at anvende cnc teknologe skal det være klart for eleven, hvorfor det er så nødvendigt. Her vil der for mange elever være tale om fjern transfer, da der ikke forefindes cnc teknologi på praktikstedet, vi kender det måske fra os selv, da vi gik i skole. Vi havde en bred vifte af forskellige fag, nogle mere spændenede end andre, og ofte spurgte vi os selv om hvorfor skal jeg lære om netop dette emne, jeg var i hvert tilfælde ikke i stand til at koble det lærte med den virkelighed der senere mødte mig år senere. Samme udfordringer vil der være for nogle elever. At forstå vigtigheden i cnc teknologe og inddrage sig selv i denne kontekst. Jo tydeligere budskabet er jo større chance er der for at budskabet forstås, og bliver meningsdannende hos den enkelte, så eleven undgår at uddanne sig til en virkelighed fra i går, men kan se sig selv i en mere nutidig kontekst, hvor møbelsnedkeri i dets oprindelse er en døende branche.

Tiltro til egen evner kræver selvtillid.

En forudsætning for transfer er, at man har lært det der skal anvendes. At man har lært det så godt at man kan anvende det. Træning i at se nødvendigheden i at anvende cnc teknologi fremmer transfer klimaet. Og jo mere eleven øver sig desto større er chancen for at eleven lærer stoffet, her har underviseren en positiv indflydelse på transfer (Nijman et al.,2006) Hvis undervisningen er tilstrækkelig positiv kan det være med til at nedbryde og overvinde nogle barrierer.  Og hvis dette opstår kan eleven bruge det lærte i nye sammenhænge. Underviserens støtte i læringsporcessen giver øget transfer (Cromwell og Kolb,2002.) Sammenhængen er indirekte, idet underviseren påvirker transferklimaet, accepterer vigtigheden af cnc teknologi, men overdreven støtte vil opfattes som utidig indblanding og have negativ indvirkning på transfer.Med instruktions videoer er der en konkret anvendelssammenghæng og videoen vil være med til at muliggøre en nær transfer, da sted og tid sammensmeltes. Det vil være op til den enkelte, om instruktion ved maskinen er nødvendig, da instruktionen også er blevet videreformidlet i teorilokalet. På den måde tilgodeses den elev der har forstået stoffet, og gerne vil klarer sig selv, motivationen vil her ligge i at eleven er delvis selvkørende. Lærerens tid kan således bruges bedre ved elever der har mere brug for en til en undervisning. 



onsdag den 8. maj 2019

undervisnings differentiering

Undervisnings differentiering i mit til tilfælde over opgavers forskellighed, sværhedsgrader og den måde jeg hjælper til opgaveløsningen. På den måde vil jeg mene at undervisningen er tilpasset eleven, og ikke eleven der er tilpasset undervisningen.
Undervisningen er en blanding mellem aktiv undervisnings form hvor undervisningen tilpasses læringsrelevante forskelligheder. Undervisnings differentiering  er et forsøg på at optimerer læringsudbyttet for alle. og proaktivt hvor det er hensigten at finde den enkelte elevs præstationsgrænse.
I mit undervisnings univers, gælder det ikke om at tilrettelægge særlige forløb til enkelt elever, men at støtte eleverne til at blive lige så dygtige de kan. Det kan ske på mange forskellige måder.
Hos os på teknisk skole, møbelsnedkerlinien har vi eleverne på hoved forløbene i 5 uger, fordelt således: 1 uge teori, tegning osv. samt 4 uger i praktik.
Der vil i den første uge være stor vægt på tegningsdelen da eleven efterfølgende skal fremstille det de har tegnet. Efterfølgende 4 uger er så selve produktionen, hvor eleverne bliver introduceret til forskellige maskiner.
Alle hoved forløbene er skruet sådan sammen, at der er en række opgaver eleverne skal igennem. Der er dog valgmuligheder på hver forløb, valgmulighederne er af en karakter der muliggør differentiering i sværhedsgrad, således kan læringen gennemføres i elevens nærmeste udviklingszone (Vygotsky)
Det er op til den enkelte elev i samråd med læreren at vælge en opgave hvor den enkelte elev oplever at stoffet har en tilpas sværhedsgrad. Alle opgaver er tildels forudbestemt, således at der er taget hensyn til diverse læringsmål og maskiner de skal igennem, men den enkelte elev må gerne ændre på design. På den måde vil det opleves som elevens eget projekt, og motivationen vil være intakt. Jeg er stadig overbevist om at motivation er den største drivkraft hos mennesker. Så kan man kalde det elevstyret eller lærerstyret, elever lærer forskelligt, der findes elever der bedst lærer ved lille lærer involvering og så er der elever der lærer ved stor læreinvolvering.
Det kan være svar på.
Hvad: Det der skal læres ( udstukket af snedkernes uddannelse)
Hvorfor: For at kunne begå sig som møbelsnedker
Hvordan: Læs ovenstående

( Kolb )
Illeris:


Den undervisningsdifferentiering der sker i klassen sker via den indre differentiering da det sker inden for den samme undervisningsramme.
Der i opgaveformuleringen indbygget en differentiering 


lørdag den 4. maj 2019

flip min undervisning

Er nu kommet på bedre tanker:)
Den video jeg havde i tankerne til at begynde med mener jeg stadig er en ide jeg vil videre arbejde med. videoen skal nu også kunne tilgås via Itslearning på den måde vil der være elever der, som den største selvfølgelighed, vil benytte cnc maskinen, eleven har dog stadig mulighed for at benytte QR koden ved maskinen.:)

fredag den 3. maj 2019

Didaktik

De traditionelle læringskulturer på de tekniske skoler er under pres.
Betingelserne og rammerne for lærer og elever i skolerne og på praktikstederne, har gennem de sidste 15 år ændret sig dramatisk. Skolens didaktiske metode til at undervise på er dog stadig præget af megen en til en undervisning, især når eleverne skal lære noget nyt, som at benytte cnc teknologi til at lette arbejdsprocesserne i opgaveløsningen. Her er den enkelte lærer ofte bundet til at hjælpe enkelt individer. Denne måde at undervise på kan være hensigtsmæssig for den enkelte elev, da vi ved at samspillet mellem lærer og elev er vigtig for elevens motivation. Men er metoden også den bedste?
De vilkår, at der er mange elever til en lære, gør det svært for læreren at nå alle  elever. Der er med alt sin tydelighed brug for systemer der minimerer, en til en undervisning, for både at tilgodese læreren men i særdeleshed det enkelte individ.
Hvad ville der ske hvis eleverne blev en aktiv medspiller, så det ikke alene var lærerens beslutning, at dikterer de didaktiske metoder i klasserummet. Det kan for eksempel ske via feedback fra eleverne: Feedbacken kan ske i et åbent forum på nettet, således kan alle elever sige deres mening, samt læse og kommenterer på andres meninger. På den måde kan der skabes et miljø som tilgodeser elevernes, opfattelse af god og forståelig undervisningen, og derigennem præge didaktikken i en mere elevpræget tilegnelsesform.
På den måde er der grobund for at få udryddet, den gamle mesterlærer metode hvor den enkelte leves viden kom fra læreren. Det er ikke et forsøg på at lægge ansvaret fra læreren og over på eleverne men for at inddrage alle i fælles praksis ( praksis betyder at deltage i ). Læreren en slags facilitator for undervisningen, rammesætteren.
Der er dog i denne form indbygget den svaghed, at elever med skrive og læsevanskeligheder ca. 13% (ELYK rapport) ikke bliver tilgodeset, så for de elever, er det afgørende for deres motivation at, der findes en anden metode. Der er i dag kommet en række hjælpemidler som elever med læsevanskeligheder kan benytte sig af, det er dog min opfattelse at de færreste elever på den skole jeg underviser på har adgang eller kendskab til disse hjælpemidler. Jeg har desværre ikke kompetence til at hjælpe.
Tilbage til interaktionen mellem elev, elev, lærer.
Det vil være en tilsnigelse at hævde, at det er motiverende, at hente sin viden via en instruktionsvideo, der er lavet af en lærer og lagt bag en QR kode, men det er en måde, hvorpå hver elev selv kan opstarte cnc maskinen, uden at stå i alenlange køer for at få lærerens sparsomme tid. På den måde er der grobund for at flere elever er motiverede til at tilgå maskinen, og ved at eleverne giver feedback til et åbent forum, er det måske muligt at forbedre/ ændre videoerne for bedre forståelse.
Samtidig er der den gevinst at eleven, får den information eleven har brug for når eleven har brug for til tiden.